Om os
Moody Mongoose er et uafhængigt kreativt Artist Management bureau i Aarhus, der blev etableret i 2018.
Bag Moody Mongoose er Jeppe Rasmussen og Katrine Friis Sønderby.
Sammen arbejder vi med et fælles mål om at ville skabe, udvikle og eksponere artister i Aarhus, der kan flytte grænser, og som sætter en dyd i at stikke ud.
Vi arbejder med vores artister i øjenhøjde, og vi mener at et tæt samarbejde mellem management, booking, pladeselskab, sangskriver og artist er afgørende for, at vi kan skabe en bæredygtig karriere for vores artister. Gennem personlig rådgivning, vejledning og sparring lægger vi en fælles strategi for artisternes karriere.
Vi har mange års erfaring inden for musikbranchen, hvor vi hver især har arbejdet med mange forskellige arbejdsområder indenfor branchen.
Sammen har vi et bredt vidensfelt inden for hele musikbranchen.
Bag Moody Mongoose


Jeppe Rasmussen
Jeppe har en meget bred erfaringen inden for musikbranchen, hvor han tidligere har arbejdet som booker på Rampelys i Silkeborg og Studenterhuset Aarhus. Jeppe har ligeledes været en del af SPOT Festivalen, hvor han af flere omgange har ageret scene-afvikler. Dertil har Jeppe været en aktiv del af bestyrelsen i musikfestivalen SPARK*.
Jeppe har en cand.mag i Oplevelsesøkonomi fra Aarhus Universitet, og er selv aktiv musiker, hvor han spiller i bandet Sonic Moon.
Ved siden af Moody Mongoose er Jeppe til daglig at finde som ansat ved Promus.
Katrine Friis Sønderby
Katrine har ligeledes en bred erfaring inden for musikbranchen. Hun har i en periode på tre år været tilknyttet Aarhus Festuge, hvor hun bl.a. har været ansat som Producent. Katrine har tidligere solgt merchandise for Thomas Helmig, og er i dag en fast del af Tina Dickows crew, hvor hun sælger merchandise i forbindelse med koncerter i både ind- og udland. Katrine har ligeledes været en aktiv del af bestyrelsen i musikfestivalen SPARK*.
Katrine har en professionsbachelor i E-handel fra Erhvervsakademi Aarhus. Ved siden af Moody Mongoose er Katrine til daglig at finde som projektansat ved SPOT Festival.